Profit på krig

Historietolkning, rollespil, Saddam Hussein, lokal historie:

Tre transportskibe bygget i starten af 1980’erne på Helsingør Skibsværft er hovedpersonerne i en fiktiv retssag.

Officielt var de transportskibe til pilgrimme. Men deres konstruktion var besynderlig. Hvad var det lige, de skulle transportere? Ud fra tegningerne var det noget tungt. Tungere end containere. Samtidigt var det noget, der kunne køre direkte ind i på land. Noget der måske ikke helt var fredelige pilgrimme alligevel. Og når kunden var Irak, der var i krig, kunne det være ulovligt ifølge international lovgivning. Officielt var det helt lovligt efter dansk lovgivning. Men så tæt på grænsen, at det er nemt at komme i tvivl. Derfor lægger vi sag an! En fiktiv retssag, hvor eleverne kildekritisk forbereder sig og bagefter spiller en af de mange roller, der var en brik i byggeriet af skibene.

1.G og 2.G

Det handler om identitet og formål og tolkning af historie. Og om at forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.

Varighed: For 2.G. Forberedelse og to lektioner på museet.

Kulturel diffusion, migration, lokal adaptation

Tolkninger af en kulturel forandring i Sydskandinavien for 6000 år siden | Tolkningsmodeller, materielle kilder og periodeinddeling:

Dette undervisningsforløb vil give eleverne indblik i, at tolkningerne af den samme begivenhed ændrer sig gennem tiden og afspejler strømninger i kulturhistorikerens (her arkæologens) samtid. Forløbet tager sit udgangspunkt ”neolitiseringen”, dvs. den overgang fra jæger- til bondestenalder, som fandt sted i Sydskandinavien for 6000 år siden. Den kulturelle forandring, som fandt sted, er de sidste 150 år forklaret ud fra forskellige variationer af kulturel diffusion, migration og lokal adaption og der ligger meget forskellige menneske- og samfundssyn bag.

Målet med undervisningen er at vise eleverne, at tolkningen af historien ikke er statisk med ét rigtigt resultat. Derimod kan samme begivenhed og (et stykke hen af vejen) de samme kilder bliver tolket på vidt forskellige måder, alt efter hvilken samtid arkæologen/historikeren lever i. I forbindelse med undervisningsforløbet vil begreber som diffusion, migration og adoption blive taget op. Desuden skal eleverne introduceres til materielle kilder – hvordan tilvejebringes de, hvad kan de belyse og hvilke fejlkilder er der? Endelig vil begrebet periodeinddeling blive diskuteret – hvorfor bruger vi det og var det noget, som menneskene selv oplevede i fortiden?

Undervisningsforløbet består af en skriftlig elevopgave i grupper (arbejde hjemme i klassen) efterfulgt af en fremlæggelse under ledelse af arkæolog Mette Palm. Fremlæggelsen kan evt. ske i form af en paneldiskussion, hvor hver enkelt gruppe argumenterer ud fra den tolkningsmodel, som de har skrevet en opgave om.

Der vil blive stillet artikelsamlinger (uddrag) til rådighed, som viser en bestemt tolkningsmodel. Ud fra artiklerne skal de enkelte elevgrupper bestemme tolkningsmodellen. De skal ligeledes undersøge hvilke samfundsstrømninger, der har påvirket den givne tolkningsmodel.

Ungdomsuddannelserne

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 lektioner med arkæologen.

Flygtningekonventionen 1951

Asyl, dilemma, flygtninge, krig:

Er alle på flugt egentlig flygtninge? På Immigrantmuseet skal eleverne arbejde med flygtningekonventionen fra 1951, hvorfor den blev lavet og om den stadig er aktuel i dag. De skal blandt andet arbejde med, hvem konventionen egentlig beskytter, dens fordele og dens begrænsninger. Fortolkes konventionen ens af alle lande, eller er den åben for fortolkninger? Og er den egentlig forældet? Disse og mange andre spørgsmål skal eleverne arbejde med når de selv skal forsøge at konstruere deres egen version af konventionens §1 ud fra det verdensbillede vi har i dag. Forløbet starter med en rundvisning på Immigrantmuseet efterfulgt af en fælles diskussion samt en workshop, hvor elevere i grupper arbejder sig frem til hvilke værdier og hvilke personer en moderne konvention bør beskytte.

Ungdomsuddannelserne

Varighed: 90 minutter.