Kulturel diffusion, migration, lokal adaptation

Tolkninger af en kulturel forandring i Sydskandinavien for 6000 år siden | Tolkningsmodeller, materielle kilder og periodeinddeling:

Dette undervisningsforløb vil give eleverne indblik i, at tolkningerne af den samme begivenhed ændrer sig gennem tiden og afspejler strømninger i kulturhistorikerens (her arkæologens) samtid. Forløbet tager sit udgangspunkt ”neolitiseringen”, dvs. den overgang fra jæger- til bondestenalder, som fandt sted i Sydskandinavien for 6000 år siden. Den kulturelle forandring, som fandt sted, er de sidste 150 år forklaret ud fra forskellige variationer af kulturel diffusion, migration og lokal adaption og der ligger meget forskellige menneske- og samfundssyn bag.

Målet med undervisningen er at vise eleverne, at tolkningen af historien ikke er statisk med ét rigtigt resultat. Derimod kan samme begivenhed og (et stykke hen af vejen) de samme kilder bliver tolket på vidt forskellige måder, alt efter hvilken samtid arkæologen/historikeren lever i. I forbindelse med undervisningsforløbet vil begreber som diffusion, migration og adoption blive taget op. Desuden skal eleverne introduceres til materielle kilder – hvordan tilvejebringes de, hvad kan de belyse og hvilke fejlkilder er der? Endelig vil begrebet periodeinddeling blive diskuteret – hvorfor bruger vi det og var det noget, som menneskene selv oplevede i fortiden?

Undervisningsforløbet består af en skriftlig elevopgave i grupper (arbejde hjemme i klassen) efterfulgt af en fremlæggelse under ledelse af arkæolog Mette Palm. Fremlæggelsen kan evt. ske i form af en paneldiskussion, hvor hver enkelt gruppe argumenterer ud fra den tolkningsmodel, som de har skrevet en opgave om.

Der vil blive stillet artikelsamlinger (uddrag) til rådighed, som viser en bestemt tolkningsmodel. Ud fra artiklerne skal de enkelte elevgrupper bestemme tolkningsmodellen. De skal ligeledes undersøge hvilke samfundsstrømninger, der har påvirket den givne tolkningsmodel.

Ungdomsuddannelserne

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 lektioner med arkæologen.

Jæger eller bonde?

Periodeinddeling, kronologi, brud og kontinuitet, materielle kilder, kulturforandringer, identitet:

Overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen) for 6000 år siden er en af de mest markante kulturforandringer i historien. Med udgangspunkt i neolitiseringen vil undervisningsforløbet arbejde med kronologi (både relativ og absolut kronologi) og inddelingen af historien i kulturhistoriske perioder. Eleverne skal ud fra de arkæologiske (materielle) kilder undersøge om der var tale om kontinuitet eller brud ved overgangen fra jæger- til bondestenalderen (neolitiseringen).

I klassen skal eleverne i grupper diskutere, hvad der definerer en kultur – hvornår er man jæger og hvornår er man bonde f.eks. – og om det var overvejelser som menneskene i oldtiden havde? Eleverne skal derefter undersøge om der var tale om kontinuitet eller et brud i forbindelse med neolitiseringen – og hvordan kan man egentlig se det? Til det formål skal eleverne anvende det arkæologiske kildemateriale (de materielle kilder), som bliver udleveret i kopi. De vil både skulle inddrage oldsager, måltidsrester, kemiske analyser, bosættelsesmønster i landskabet mv. i deres overvejelser og argumentationer for og imod kontinuitet eller brud.

På museet fortsætter diskussionen under ledelse af en arkæolog. Først skal der skabes et fælles overblik over neolitiseringen: var der tale om brud eller kontinuitet – og hvordan kan man se det i de materielle kilder? Her vil alle grupperne skulle byde ind med deres resultater fra arbejdet i klassen. Vi skal også diskutere om der er særlige materielle kilder, som definerer et skift i identitet og dermed en kulturforandring.

Forløbet på museet slutter med arkæologens bud på hvad, der kan have forårsaget skiftet fra jægerstenalder til bondestenalder, hvilke forudsætninger der var og hvordan det skete.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder, eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Brud eller kontinuitet? – et spørgsmål om tolkning

Kronologi, brud og kontinuitet, forudsætninger for, forløb og følger af møder mellem kulturer, kritisk vurdering af kildemateriale:

Eleverne skal arbejde med de mange forskellige tolkninger af overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen), som arkæologerne i tidens løb er kommet frem til. Tolkninger, der stort set bygger på de samme materielle kilder. Spørgsmålet til eleverne er: Hvordan kan det lade sig gøre?

I klassen inddeles eleverne i grupper, som skal arbejde med hver sin tolkningsmodel. Hver gruppe får en række kilder i form af billeder af genstande, bosætningsformer, kemiske analyser mv. samt uddrag af arkæologiske artikler. Ud fra det udleverede skal elevgruppen først analysere hvilken tolkningsmodel de videnskabelige forfattere står for og derefter hvilke arkæologiske kilder, der understøtter denne tolkning.

Den sidste del af undervisningsforløbet foregår på museet i samarbejde med en arkæolog. Den kan enten forløbe som en paneldiskussion eller i matrixgrupper afhængig af, hvad der passer bedst til klassen:

  1. Eleverne skal fremlægge gruppens tolkning af neolitiseringen i en paneldiskussion med de andre grupper. De skal underbygge tolkningen med de valgte arkæologiske kilder.
  2. Eleverne fremlægger i matrixgrupper, hvor en elev (repræsentant) fra hver gruppe skal fremlægge gruppens tolkningsmodel. Eleverne i matrixgruppen skal derefter drøfte hvilken tolkning, de mener er mest sandsynlig. Denne tolkning skal igen underbygges med de materielle (arkæologiske) kilder. Til slut skal hver matrixgruppe fremlægge deres resultat for hele klassen, så vi kan sammenligne.

Som afslutning vil arkæologen præsentere eleverne for et kort rids over neolitiseringen fra Mellemøsten over Europa til Sydskandinavien. Dette rids vil også indeholde en kort repetition af Ertebøllekulturen.

Målet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om, at der kan eksistere mange forskellige tolkninger på samme kildemateriale. De vil også få et indblik i, hvad der kan indvirke på tolkningen af forhistorien. Endelig vil eleverne få et kendskab til den mangfoldighed af kilder, som anvendes til at skrive kulturhistorien om skriftløse samfund (arkæologi).

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger, eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Fra jæger til bonde i stenalderen

Stenalder, livsgrundlag, kronologi, materielle kilder, oldsager fra lokalområdet:

Eleverne arbejder med forskelle og ligheder mellem jæger- og bondestenalderen ud fra de arkæologiske (materielle) kilder samt med kronologien.

I klassen skal eleverne i grupper placere billeder af genstande, dyr og planter på en tidslinje med fokus på livsgrundlag og kronologi samt forskelle og ligheder i kulturperioder, der efterfølger hinanden.

På museet fremlægger grupperne deres tidslinjer og argumenterer for de valg af placering, de har truffet. Der bliver med hele klassen udarbejdet en fælles tidslinje, som viser overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Afslutningsvis finder vi lokale oldsager frem for at se og mærke, hvordan redskaberne så ud i stenalderen og lære navnene på de vigtigst.

3.-4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan relatere ændringer i livsvilkår over tid til eget liv, eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Undervisningsforløbet anvendes som afslutning på/evaluering af klassens undervisning om jæger- og bondestenalderen. Det vil være for svært at anvende uden forkundskaber.

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 timer på museet