Profit på krig

Historietolkning, rollespil, Saddam Hussein, lokal historie:

Tre transportskibe bygget i starten af 1980’erne på Helsingør Skibsværft er hovedpersonerne i en fiktiv retssag.

Officielt var de transportskibe til pilgrimme. Men deres konstruktion var besynderlig. Hvad var det lige, de skulle transportere? Ud fra tegningerne var det noget tungt. Tungere end containere. Samtidigt var det noget, der kunne køre direkte ind i på land. Noget der måske ikke helt var fredelige pilgrimme alligevel. Og når kunden var Irak, der var i krig, kunne det være ulovligt ifølge international lovgivning. Officielt var det helt lovligt efter dansk lovgivning. Men så tæt på grænsen, at det er nemt at komme i tvivl. Derfor lægger vi sag an! En fiktiv retssag, hvor eleverne kildekritisk forbereder sig og bagefter spiller en af de mange roller, der var en brik i byggeriet af skibene.

1.G og 2.G

Det handler om identitet og formål og tolkning af historie. Og om at forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.

Varighed: For 2.G. Forberedelse og to lektioner på museet.

Historier om Helsingør

Historiske fortællinger, lokalhistorie, instagram:

Det handler om konstruktion af historiske fortællinger og om sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser.

Vi undersøger møder mellem helsingoranere gennem historien. Møderne og forandringerne er historieskrivere – vi kan finde dem i byen og de viser os/minder os om/fastholder/konkretisere forandringen i byens historie.

Historien viser os, at der skal to til at skabe forandring – to parter skal mødes og en udveksling skal ske. Det viser os også, at det tit er almindelige menneskers møde, der har skabt en forandring. Det er sket gentagende gange før igennem historien. Og det er møderne mellem mennesker vi bruger, når vi genfortæller historien.

Med denne byvandring tages eleverne igennem nogle af de historier om de steder, hvor møderne er sket. Vi stopper ved Olai, ved værftets port og ved Dokken.

Vi undersøger, hvilket møde der er fundet sted, hvilken fortælling det har efterladt og om andre møder måske kommer til at finde sted her fremover.

Undervejs arbejder eleverne med Instragram til skabe at kreative fortællinger om de historiske møder i fortid, nutid og måske fremtid. Hvilke billeder skal tages for at understøtte den historiske fortælling?

9. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug: Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger, eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger.

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet.

Heroes or villains

Københavns bombardement, kildekritik, kapere:

Det handler om at læse, forstå og anvende kildekritiske værktøjer på original kilder.

Det handler om kildekritik og om for fortolkninger af fortiden. En sporjagt efter de sørøvere, nationale helte eller noget helt tredje, der fandtes i Øresund efter Københavns Bombardement i 1807.

I klassen arbejder eleverne med det forberede materiale. Det handler om det engelske bombardementet af København og om optakten til kapervæsnet.

På Skibsklarerergården samler vi op og sikre, at alle er med på den historiske kontekst og har basis viden om kildekritik. Derefter deles eleverne i to. De skal arbejde med to kildesamlinger. Den ene er en samling af samtidige danske kilder og den anden en samling af samtidige engelske kilder.

Når vi er færdige, fremlægger grupperne hvilke kildetyper de er stødt på, og hvilken viden, de er nået frem til. Der lægges vægt på at vise den kildekritiske analyse og bruge kernebegrebsbetegnelser.

6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet.

En verden af i går

1800-tallet, lokalhistorie, spor i lokalområdet, sundtold:

Som historiedetektiver skal eleverne på jagt efter sporene fra de mennesker, der boede i byen før dem. Et materiale med billeder fra Helsingør og reflekterende spørgsmål, lader eleverne komme et lag dybere ned i deres egen by.

Når sporene er tolket i klassen, besøges Skibsklarerergården. Her handler det om Øresundstolden, oplevet gennem øjne, øre og smagsløg på en skibsdreng fra 1800-tallet.

Vi skal smage og vi skal undersøge 1800-tallets brug af husene langs haven i Helsingør. Hvordan så der ud, når man gik i land og hvor gik man hen?

Kroppen kommer i spil i form af en anderledes version af ”Gæt og grimasser.” Eleverne skal mime og gætte vareudbuddet i 1800-tallet.

Når vi er færdige, samler vi op og genfortæller historien om, hvad der gemte sig i byens huse.

4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden, eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet. Det handler om at genkende og gengive byens historie via med byens huse og tegn.