Jæger eller bonde?

Periodeinddeling, kronologi, brud og kontinuitet, materielle kilder, kulturforandringer, identitet:

Overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen) for 6000 år siden er en af de mest markante kulturforandringer i historien. Med udgangspunkt i neolitiseringen vil undervisningsforløbet arbejde med kronologi (både relativ og absolut kronologi) og inddelingen af historien i kulturhistoriske perioder. Eleverne skal ud fra de arkæologiske (materielle) kilder undersøge om der var tale om kontinuitet eller brud ved overgangen fra jæger- til bondestenalderen (neolitiseringen).

I klassen skal eleverne i grupper diskutere, hvad der definerer en kultur – hvornår er man jæger og hvornår er man bonde f.eks. – og om det var overvejelser som menneskene i oldtiden havde? Eleverne skal derefter undersøge om der var tale om kontinuitet eller et brud i forbindelse med neolitiseringen – og hvordan kan man egentlig se det? Til det formål skal eleverne anvende det arkæologiske kildemateriale (de materielle kilder), som bliver udleveret i kopi. De vil både skulle inddrage oldsager, måltidsrester, kemiske analyser, bosættelsesmønster i landskabet mv. i deres overvejelser og argumentationer for og imod kontinuitet eller brud.

På museet fortsætter diskussionen under ledelse af en arkæolog. Først skal der skabes et fælles overblik over neolitiseringen: var der tale om brud eller kontinuitet – og hvordan kan man se det i de materielle kilder? Her vil alle grupperne skulle byde ind med deres resultater fra arbejdet i klassen. Vi skal også diskutere om der er særlige materielle kilder, som definerer et skift i identitet og dermed en kulturforandring.

Forløbet på museet slutter med arkæologens bud på hvad, der kan have forårsaget skiftet fra jægerstenalder til bondestenalder, hvilke forudsætninger der var og hvordan det skete.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder, eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Fra jæger til bonde i stenalderen

Stenalder, livsgrundlag, kronologi, materielle kilder, oldsager fra lokalområdet:

Eleverne arbejder med forskelle og ligheder mellem jæger- og bondestenalderen ud fra de arkæologiske (materielle) kilder samt med kronologien.

I klassen skal eleverne i grupper placere billeder af genstande, dyr og planter på en tidslinje med fokus på livsgrundlag og kronologi samt forskelle og ligheder i kulturperioder, der efterfølger hinanden.

På museet fremlægger grupperne deres tidslinjer og argumenterer for de valg af placering, de har truffet. Der bliver med hele klassen udarbejdet en fælles tidslinje, som viser overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Afslutningsvis finder vi lokale oldsager frem for at se og mærke, hvordan redskaberne så ud i stenalderen og lære navnene på de vigtigst.

3.-4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan relatere ændringer i livsvilkår over tid til eget liv, eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Undervisningsforløbet anvendes som afslutning på/evaluering af klassens undervisning om jæger- og bondestenalderen. Det vil være for svært at anvende uden forkundskaber.

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 timer på museet