De tyske flygtninge

Flygtninge, medier, debat, krise:

Er der et menneske bag tyskeren? I forløbet ”De tyske flygtninge” skal eleverne arbejde kildekritisk med perioden umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor flere end 250.000 tyske flygtninge blev placeret i flygtningelejre i Danmark.  Med hjælp fra artikler fra perioden skal eleverne undersøge og debattere datidens holdninger til, hvordan de tyske flygtninge egentlig skulle behandles. Skulle de have det bedre end den fattige dansker og skulle man overhovedet hjælpe en gammel fjende? Forløbet tager udgangspunkt i den retorik aviser og debattører lagde for dagen i den heftige debat omkring forholdene i de tyske flygtningelejre i Danmark, og trækker paralleller til nutidens flygtningedebat.

7.-9. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling.

Samfundsfag: eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Varighed: 90 minutter

Jæger eller bonde?

Periodeinddeling, kronologi, brud og kontinuitet, materielle kilder, kulturforandringer, identitet:

Overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen) for 6000 år siden er en af de mest markante kulturforandringer i historien. Med udgangspunkt i neolitiseringen vil undervisningsforløbet arbejde med kronologi (både relativ og absolut kronologi) og inddelingen af historien i kulturhistoriske perioder. Eleverne skal ud fra de arkæologiske (materielle) kilder undersøge om der var tale om kontinuitet eller brud ved overgangen fra jæger- til bondestenalderen (neolitiseringen).

I klassen skal eleverne i grupper diskutere, hvad der definerer en kultur – hvornår er man jæger og hvornår er man bonde f.eks. – og om det var overvejelser som menneskene i oldtiden havde? Eleverne skal derefter undersøge om der var tale om kontinuitet eller et brud i forbindelse med neolitiseringen – og hvordan kan man egentlig se det? Til det formål skal eleverne anvende det arkæologiske kildemateriale (de materielle kilder), som bliver udleveret i kopi. De vil både skulle inddrage oldsager, måltidsrester, kemiske analyser, bosættelsesmønster i landskabet mv. i deres overvejelser og argumentationer for og imod kontinuitet eller brud.

På museet fortsætter diskussionen under ledelse af en arkæolog. Først skal der skabes et fælles overblik over neolitiseringen: var der tale om brud eller kontinuitet – og hvordan kan man se det i de materielle kilder? Her vil alle grupperne skulle byde ind med deres resultater fra arbejdet i klassen. Vi skal også diskutere om der er særlige materielle kilder, som definerer et skift i identitet og dermed en kulturforandring.

Forløbet på museet slutter med arkæologens bud på hvad, der kan have forårsaget skiftet fra jægerstenalder til bondestenalder, hvilke forudsætninger der var og hvordan det skete.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder, eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Jul, ramadan og halloween

Traditioner, mad, kulturmøder, nationalitet:

Traditioner er der nok af; både dem der samler folk, dem der isolerer folk og dem der skaber splid mellem forskellige kulturer. Men hvor kommer alle disse traditioner egentlig fra? I forløbet arbejder eleverne med forskellige traditioner, hvor de stammer fra, deres formål, og hvad en tradition egentlig er for en størrelse. Der arbejdes blandt andet med hvornår og hvordan noget bliver en tradition, og om traditioner kun er gode eller om de også kan være skadelige for andre. Til slut laver eleverne deres ”perfekte” højtid, hvor der arbejdes med, hvad det er der gør netop den valgte tradition eller højtid til den bedste.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie.

Varighed: 75 minutter.

Heroes or villains

Københavns bombardement, kildekritik, kapere:

Det handler om at læse, forstå og anvende kildekritiske værktøjer på original kilder.

Det handler om kildekritik og om for fortolkninger af fortiden. En sporjagt efter de sørøvere, nationale helte eller noget helt tredje, der fandtes i Øresund efter Københavns Bombardement i 1807.

I klassen arbejder eleverne med det forberede materiale. Det handler om det engelske bombardementet af København og om optakten til kapervæsnet.

På Skibsklarerergården samler vi op og sikre, at alle er med på den historiske kontekst og har basis viden om kildekritik. Derefter deles eleverne i to. De skal arbejde med to kildesamlinger. Den ene er en samling af samtidige danske kilder og den anden en samling af samtidige engelske kilder.

Når vi er færdige, fremlægger grupperne hvilke kildetyper de er stødt på, og hvilken viden, de er nået frem til. Der lægges vægt på at vise den kildekritiske analyse og bruge kernebegrebsbetegnelser.

6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet.

Brud eller kontinuitet? – et spørgsmål om tolkning

Kronologi, brud og kontinuitet, forudsætninger for, forløb og følger af møder mellem kulturer, kritisk vurdering af kildemateriale:

Eleverne skal arbejde med de mange forskellige tolkninger af overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen), som arkæologerne i tidens løb er kommet frem til. Tolkninger, der stort set bygger på de samme materielle kilder. Spørgsmålet til eleverne er: Hvordan kan det lade sig gøre?

I klassen inddeles eleverne i grupper, som skal arbejde med hver sin tolkningsmodel. Hver gruppe får en række kilder i form af billeder af genstande, bosætningsformer, kemiske analyser mv. samt uddrag af arkæologiske artikler. Ud fra det udleverede skal elevgruppen først analysere hvilken tolkningsmodel de videnskabelige forfattere står for og derefter hvilke arkæologiske kilder, der understøtter denne tolkning.

Den sidste del af undervisningsforløbet foregår på museet i samarbejde med en arkæolog. Den kan enten forløbe som en paneldiskussion eller i matrixgrupper afhængig af, hvad der passer bedst til klassen:

  1. Eleverne skal fremlægge gruppens tolkning af neolitiseringen i en paneldiskussion med de andre grupper. De skal underbygge tolkningen med de valgte arkæologiske kilder.
  2. Eleverne fremlægger i matrixgrupper, hvor en elev (repræsentant) fra hver gruppe skal fremlægge gruppens tolkningsmodel. Eleverne i matrixgruppen skal derefter drøfte hvilken tolkning, de mener er mest sandsynlig. Denne tolkning skal igen underbygges med de materielle (arkæologiske) kilder. Til slut skal hver matrixgruppe fremlægge deres resultat for hele klassen, så vi kan sammenligne.

Som afslutning vil arkæologen præsentere eleverne for et kort rids over neolitiseringen fra Mellemøsten over Europa til Sydskandinavien. Dette rids vil også indeholde en kort repetition af Ertebøllekulturen.

Målet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om, at der kan eksistere mange forskellige tolkninger på samme kildemateriale. De vil også få et indblik i, hvad der kan indvirke på tolkningen af forhistorien. Endelig vil eleverne få et kendskab til den mangfoldighed af kilder, som anvendes til at skrive kulturhistorien om skriftløse samfund (arkæologi).

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger, eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Fra jæger til bonde i stenalderen

Stenalder, livsgrundlag, kronologi, materielle kilder, oldsager fra lokalområdet:

Eleverne arbejder med forskelle og ligheder mellem jæger- og bondestenalderen ud fra de arkæologiske (materielle) kilder samt med kronologien.

I klassen skal eleverne i grupper placere billeder af genstande, dyr og planter på en tidslinje med fokus på livsgrundlag og kronologi samt forskelle og ligheder i kulturperioder, der efterfølger hinanden.

På museet fremlægger grupperne deres tidslinjer og argumenterer for de valg af placering, de har truffet. Der bliver med hele klassen udarbejdet en fælles tidslinje, som viser overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Afslutningsvis finder vi lokale oldsager frem for at se og mærke, hvordan redskaberne så ud i stenalderen og lære navnene på de vigtigst.

3.-4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan relatere ændringer i livsvilkår over tid til eget liv, eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Undervisningsforløbet anvendes som afslutning på/evaluering af klassens undervisning om jæger- og bondestenalderen. Det vil være for svært at anvende uden forkundskaber.

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 timer på museet

En verden af i går

1800-tallet, lokalhistorie, spor i lokalområdet, sundtold:

Som historiedetektiver skal eleverne på jagt efter sporene fra de mennesker, der boede i byen før dem. Et materiale med billeder fra Helsingør og reflekterende spørgsmål, lader eleverne komme et lag dybere ned i deres egen by.

Når sporene er tolket i klassen, besøges Skibsklarerergården. Her handler det om Øresundstolden, oplevet gennem øjne, øre og smagsløg på en skibsdreng fra 1800-tallet.

Vi skal smage og vi skal undersøge 1800-tallets brug af husene langs haven i Helsingør. Hvordan så der ud, når man gik i land og hvor gik man hen?

Kroppen kommer i spil i form af en anderledes version af ”Gæt og grimasser.” Eleverne skal mime og gætte vareudbuddet i 1800-tallet.

Når vi er færdige, samler vi op og genfortæller historien om, hvad der gemte sig i byens huse.

4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden, eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet. Det handler om at genkende og gengive byens historie via med byens huse og tegn.