De tyske flygtninge

Flygtninge, medier, debat, krise:

Er der et menneske bag tyskeren? I forløbet ”De tyske flygtninge” skal eleverne arbejde kildekritisk med perioden umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor flere end 250.000 tyske flygtninge blev placeret i flygtningelejre i Danmark.  Med hjælp fra artikler fra perioden skal eleverne undersøge og debattere datidens holdninger til, hvordan de tyske flygtninge egentlig skulle behandles. Skulle de have det bedre end den fattige dansker og skulle man overhovedet hjælpe en gammel fjende? Forløbet tager udgangspunkt i den retorik aviser og debattører lagde for dagen i den heftige debat omkring forholdene i de tyske flygtningelejre i Danmark, og trækker paralleller til nutidens flygtningedebat.

7.-9. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling.

Samfundsfag: eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Varighed: 90 minutter

Historier om Helsingør

Historiske fortællinger, lokalhistorie, instagram:

Det handler om konstruktion af historiske fortællinger og om sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser.

Vi undersøger møder mellem helsingoranere gennem historien. Møderne og forandringerne er historieskrivere – vi kan finde dem i byen og de viser os/minder os om/fastholder/konkretisere forandringen i byens historie.

Historien viser os, at der skal to til at skabe forandring – to parter skal mødes og en udveksling skal ske. Det viser os også, at det tit er almindelige menneskers møde, der har skabt en forandring. Det er sket gentagende gange før igennem historien. Og det er møderne mellem mennesker vi bruger, når vi genfortæller historien.

Med denne byvandring tages eleverne igennem nogle af de historier om de steder, hvor møderne er sket. Vi stopper ved Olai, ved værftets port og ved Dokken.

Vi undersøger, hvilket møde der er fundet sted, hvilken fortælling det har efterladt og om andre møder måske kommer til at finde sted her fremover.

Undervejs arbejder eleverne med Instragram til skabe at kreative fortællinger om de historiske møder i fortid, nutid og måske fremtid. Hvilke billeder skal tages for at understøtte den historiske fortælling?

9. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug: Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger, eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger.

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet.

Brud eller kontinuitet? – et spørgsmål om tolkning

Kronologi, brud og kontinuitet, forudsætninger for, forløb og følger af møder mellem kulturer, kritisk vurdering af kildemateriale:

Eleverne skal arbejde med de mange forskellige tolkninger af overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen), som arkæologerne i tidens løb er kommet frem til. Tolkninger, der stort set bygger på de samme materielle kilder. Spørgsmålet til eleverne er: Hvordan kan det lade sig gøre?

I klassen inddeles eleverne i grupper, som skal arbejde med hver sin tolkningsmodel. Hver gruppe får en række kilder i form af billeder af genstande, bosætningsformer, kemiske analyser mv. samt uddrag af arkæologiske artikler. Ud fra det udleverede skal elevgruppen først analysere hvilken tolkningsmodel de videnskabelige forfattere står for og derefter hvilke arkæologiske kilder, der understøtter denne tolkning.

Den sidste del af undervisningsforløbet foregår på museet i samarbejde med en arkæolog. Den kan enten forløbe som en paneldiskussion eller i matrixgrupper afhængig af, hvad der passer bedst til klassen:

  1. Eleverne skal fremlægge gruppens tolkning af neolitiseringen i en paneldiskussion med de andre grupper. De skal underbygge tolkningen med de valgte arkæologiske kilder.
  2. Eleverne fremlægger i matrixgrupper, hvor en elev (repræsentant) fra hver gruppe skal fremlægge gruppens tolkningsmodel. Eleverne i matrixgruppen skal derefter drøfte hvilken tolkning, de mener er mest sandsynlig. Denne tolkning skal igen underbygges med de materielle (arkæologiske) kilder. Til slut skal hver matrixgruppe fremlægge deres resultat for hele klassen, så vi kan sammenligne.

Som afslutning vil arkæologen præsentere eleverne for et kort rids over neolitiseringen fra Mellemøsten over Europa til Sydskandinavien. Dette rids vil også indeholde en kort repetition af Ertebøllekulturen.

Målet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om, at der kan eksistere mange forskellige tolkninger på samme kildemateriale. De vil også få et indblik i, hvad der kan indvirke på tolkningen af forhistorien. Endelig vil eleverne få et kendskab til den mangfoldighed af kilder, som anvendes til at skrive kulturhistorien om skriftløse samfund (arkæologi).

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger, eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.