Jæger eller bonde?

Periodeinddeling, kronologi, brud og kontinuitet, materielle kilder, kulturforandringer, identitet:

Overgangen fra jæger- til bondestenalder (neolitiseringen) for 6000 år siden er en af de mest markante kulturforandringer i historien. Med udgangspunkt i neolitiseringen vil undervisningsforløbet arbejde med kronologi (både relativ og absolut kronologi) og inddelingen af historien i kulturhistoriske perioder. Eleverne skal ud fra de arkæologiske (materielle) kilder undersøge om der var tale om kontinuitet eller brud ved overgangen fra jæger- til bondestenalderen (neolitiseringen).

I klassen skal eleverne i grupper diskutere, hvad der definerer en kultur – hvornår er man jæger og hvornår er man bonde f.eks. – og om det var overvejelser som menneskene i oldtiden havde? Eleverne skal derefter undersøge om der var tale om kontinuitet eller et brud i forbindelse med neolitiseringen – og hvordan kan man egentlig se det? Til det formål skal eleverne anvende det arkæologiske kildemateriale (de materielle kilder), som bliver udleveret i kopi. De vil både skulle inddrage oldsager, måltidsrester, kemiske analyser, bosættelsesmønster i landskabet mv. i deres overvejelser og argumentationer for og imod kontinuitet eller brud.

På museet fortsætter diskussionen under ledelse af en arkæolog. Først skal der skabes et fælles overblik over neolitiseringen: var der tale om brud eller kontinuitet – og hvordan kan man se det i de materielle kilder? Her vil alle grupperne skulle byde ind med deres resultater fra arbejdet i klassen. Vi skal også diskutere om der er særlige materielle kilder, som definerer et skift i identitet og dermed en kulturforandring.

Forløbet på museet slutter med arkæologens bud på hvad, der kan have forårsaget skiftet fra jægerstenalder til bondestenalder, hvilke forudsætninger der var og hvordan det skete.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder, eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Det er ikke nødvendigt at klassen har arbejdet med stenalderen inden undervisningsforløbet.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner i klassen og 2 lektioner på museet.

Jul, ramadan og halloween

Traditioner, mad, kulturmøder, nationalitet:

Traditioner er der nok af; både dem der samler folk, dem der isolerer folk og dem der skaber splid mellem forskellige kulturer. Men hvor kommer alle disse traditioner egentlig fra? I forløbet arbejder eleverne med forskellige traditioner, hvor de stammer fra, deres formål, og hvad en tradition egentlig er for en størrelse. Der arbejdes blandt andet med hvornår og hvordan noget bliver en tradition, og om traditioner kun er gode eller om de også kan være skadelige for andre. Til slut laver eleverne deres ”perfekte” højtid, hvor der arbejdes med, hvad det er der gør netop den valgte tradition eller højtid til den bedste.

5.-6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug og kildearbejde: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie.

Varighed: 75 minutter.

Heroes or villains

Københavns bombardement, kildekritik, kapere:

Det handler om at læse, forstå og anvende kildekritiske værktøjer på original kilder.

Det handler om kildekritik og om for fortolkninger af fortiden. En sporjagt efter de sørøvere, nationale helte eller noget helt tredje, der fandtes i Øresund efter Københavns Bombardement i 1807.

I klassen arbejder eleverne med det forberede materiale. Det handler om det engelske bombardementet af København og om optakten til kapervæsnet.

På Skibsklarerergården samler vi op og sikre, at alle er med på den historiske kontekst og har basis viden om kildekritik. Derefter deles eleverne i to. De skal arbejde med to kildesamlinger. Den ene er en samling af samtidige danske kilder og den anden en samling af samtidige engelske kilder.

Når vi er færdige, fremlægger grupperne hvilke kildetyper de er stødt på, og hvilken viden, de er nået frem til. Der lægges vægt på at vise den kildekritiske analyse og bruge kernebegrebsbetegnelser.

6. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet.