Fra jæger til bonde i stenalderen

Stenalder, livsgrundlag, kronologi, materielle kilder, oldsager fra lokalområdet:

Eleverne arbejder med forskelle og ligheder mellem jæger- og bondestenalderen ud fra de arkæologiske (materielle) kilder samt med kronologien.

I klassen skal eleverne i grupper placere billeder af genstande, dyr og planter på en tidslinje med fokus på livsgrundlag og kronologi samt forskelle og ligheder i kulturperioder, der efterfølger hinanden.

På museet fremlægger grupperne deres tidslinjer og argumenterer for de valg af placering, de har truffet. Der bliver med hele klassen udarbejdet en fælles tidslinje, som viser overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Afslutningsvis finder vi lokale oldsager frem for at se og mærke, hvordan redskaberne så ud i stenalderen og lære navnene på de vigtigst.

3.-4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kronologi og sammenhæng og kildearbejde: Eleven kan relatere ændringer i livsvilkår over tid til eget liv, eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

Kanonpunkt: Ertebøllekulturen

I forhold til anden undervisning: Undervisningsforløbet anvendes som afslutning på/evaluering af klassens undervisning om jæger- og bondestenalderen. Det vil være for svært at anvende uden forkundskaber.

Tidsforbrug: forberedelse i klassen + 2 timer på museet

En verden af i går

1800-tallet, lokalhistorie, spor i lokalområdet, sundtold:

Som historiedetektiver skal eleverne på jagt efter sporene fra de mennesker, der boede i byen før dem. Et materiale med billeder fra Helsingør og reflekterende spørgsmål, lader eleverne komme et lag dybere ned i deres egen by.

Når sporene er tolket i klassen, besøges Skibsklarerergården. Her handler det om Øresundstolden, oplevet gennem øjne, øre og smagsløg på en skibsdreng fra 1800-tallet.

Vi skal smage og vi skal undersøge 1800-tallets brug af husene langs haven i Helsingør. Hvordan så der ud, når man gik i land og hvor gik man hen?

Kroppen kommer i spil i form af en anderledes version af ”Gæt og grimasser.” Eleverne skal mime og gætte vareudbuddet i 1800-tallet.

Når vi er færdige, samler vi op og genfortæller historien om, hvad der gemte sig i byens huse.

4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/kildearbejde: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden, eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet

Varighed: Forberedelse og to lektioner på museet. Det handler om at genkende og gengive byens historie via med byens huse og tegn.

Din, min og vores historie

Kulturmøder, mobilitet, migration, personhistorier:

I forløbet stifter eleverne bekendtskab med historiske personer og deres beretninger om det “at flytte fra et sted til et andet”. Hvorfor flyttede hele Farhans familie fra Somalia til Danmark? Hvordan var det for Wienerbarnet Alfred at rejse alene til Danmark fra det sønderbombede Wien? Hvorfor valgte H. C. Andersen at forlade sin fødeby Odense og rejse mod København? Og har I mon selv rejst fra et sted til et andet i jeres levetid? Eleverne arbejder med push-pull-faktorer og kulturmøder og undersøger hvorvidt alle vores historier ikke på en eller anden måde er begyndt med en rejse.

3.-4. klasse

Forløbet understøtter i Fælles Mål blandt andet:

Historie/historiebrug: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Varighed: 60 minutter.